Flere hjerner

Viden og innovation er levebrød I Danmark lever vi af en kombination af vores viden og vareproduktion.


 

I fremtiden skal vi ikke bare have flere hænder, men også flere hjerner. Og her kan Nordjylland levere.

Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketinget

 

Innovation omsætter viden til kommerciel og samfundsmæssig værdi, og innovation er i stigende grad en central drivkraft for vækst, beskæftigelse og velstand. Når vi gennem forskning skaber nye teknologier i danske virksomheder, skaber vi også flere arbejdspladser.

 

Nordjylland har været på forkant med modernisering og udvikling både i erhvervslivet og i det offentlige. I Nordjylland har vores uddannelsesinstitutioner et rigtig godt samarbejde med nordjyske virksomheder. Vi har uddannet kompetente unge mennesker, der har været med til at skabe vækst inden for eksempelvis computerteknologi og miljørigtig energiudvinding. Det er grøn vækst.