Arbejdspladser

Flere gode job til Nordjylland Jeg er rigtig glad for at være nordjyde og for at bo i Nordjylland. Her i regionen kan vi nemlig noget særligt.


Vores nordjyske sindelag er kendetegnet ved, at vi håndterer udfordringer med et roligt gemyt, at vi forstår at samarbejde, og ikke mindst at vi tør tænke nyt.

Flemming Møller Mortensen, folketingskandidat i Nordjyllands Storkreds

Med den innovative ånd in mente er det et selvstændigt politisk mål for mig, at Nordjylland fortsat skal udvikle sig som et spændende sted at være. Og det betyder, at det skal være et attraktivt sted at bo. Det skal være attraktivt at arbejde her, og det skal være attraktivt at investere i Nordjylland. Fordi Nordjylland har det, der skal til, når det kommer til at skabe nye arbejdspladser.